REISHIN DOJO AIKIDO BESØGER FOLKESKOLER MED SKOLEPROJEKT
Giv dit barns klasse en unik mulighed for at prøve at dyrke den japanske kampkunst aikido med professionel undervisning af chefinstruktør Sensei Merea og hans team af erfarne instruktører og børne-hjælpetrænere, der alle selv dyrker aikido i fritiden.
Skoleprojektet har dels til formål at udbrede kendskabet til aikido, og dels til formål at sætte fokus på børns motoriske evner. Tidligere kunne stort set alle børn slå en kolbøtte, men i dag er det desværre meget få unge, der kan udføre denne øvelse. Hvis børn og unge ikke løbende sørger for at træne kroppens smidighed kan det få store konsekvenser med svage, stive og ufleksible kroppe senere i deres voksenliv.
Besøget på skolen tager udgangspunkt i en kort introduktion til grundprincipperne i aikido, og derefter er undervisningen en kombination af legende træning og af disciplin. Eleverne lærer at rulle rundt på gulvet, og de bliver præsenteret for et par aikido låse- og kasteteknikker. Alle elever kan træne sammen uanset alder, køn og fysisk form. Hver elev lærer om sin egen krop og om at være social sammen med klassekammeraterne, hvilket også kan være med til at nedbryde grænser og styrke sammenholdet i klassen.
Et besøg af Reishin Dojo Aikido er gratis og varer ca. 1 time, der er fyldt med energi og højt humør.
Kontakt Sensei Merea for at booke et besøg eller for at høre mere om skoleprojektet.
Reishin Dojo Aikido på besøg hos 6.C på Holluf Pile Skole i Odense.